Dét at Jesus Kristus beder til og anråber sin Gud og Fader, f.eks da han hænger på korset: Min Gud, min Gud hvorfor har du forladt mig”. ( Slm 22) Viser at Gud havde været i Jesus, men også forladt ham igen. At være i er ikke det samme som at være. Det at være ét med er heller ikke det samme som at være vedkommende. 

Dét at være et billede af, er heller ikke det samme som at være den, man er et billede af. Så skulle vi mennesker jo også være Gud, for der står, at vi er også Guds billede. 1 Kor 11:3, 7.

Ligeledes har Gud ikke nødig at bede til sig selv. Det giver jo ingen mening, når alt kommer fra Ham og Han ikke har nogen, der er større end Ham selv at bede til. Men det har Jesus. Faderen er større end jeg, siger Jesus. Men vil vi høre?!, hvad det er han fortæller os?? Eller vil vi have menneskeskabte doktriner til at passe ind. Hvad forhindre os i at lytte og tro på Jesu ord? Menneskefrygt?? Paulus siger, har jeg menneskefrygt, så kunne jeg ikke være en Jesu discipel. Prøv at scrolle ned, så kommer der en billede beskrivelse.