Er Jesus Kristus "Gud Den Højeste" ?

Hebraisk har kun medlyde – selvlyde er senere indsat på bedste vis:

Betydningen heraf for Guds navn – JHVH:
Den hebraiske skrift består af medlyde og man har senere forsøgt at sætte selvlyde ind. Dvs. f.eks. på Guds navn i GT (=Gamle Testamente) har man kun medlydene “JHVH” (YHVH) og gætter sig til udtalelsen “Jahve”, “Yahua” eller “Jehova” , hvor selvlydene fra det stedfortrædende ord “Herren” /”Adonai” er indsat. Da jeg ikke ved, hvilken er rigtig, skriver jeg kun medlydende. 

Hvorfor denne usikkerhed om Guds navn er kommet, er fordi man udskiftede de ufattelig mange steder, over 6-7000, med ordet “Herren”/”Adonai” (Heb.) , fordi man var bange for at bruge eller at komme til at misbruge Guds navn – på trods af at Gud gang på gang ophøjer sit navn og vil, at det skal ophøjes og æres.

Det komplicere læsningen af Skriften, at JHVH er udskriftet med Herren, specielt når Jesus også kaldes Herren. Gud Faderen og Guds Søn er jo ikke den samme, og det komplicere at lære hvert enkelt at kende. Da det er det evige liv at kende hvert enkelt, har det dyb betydning. (Joh 17:3)

Jeg kan give et eksempel. Gud, JHVH, har f.eks. ikke Gudsfrygt, fordi Han er Gud. Men Jesus har det som Guds søn og viser os vejen til Gud – Gudsfrygts vejen som er visdomsvejen. Jesus er indbegrebet af Gudsfrygt. Mere om det senere. Her for at vise, at de to ikke kan blandes sammen, for så får vi ikke, det sande billede af de fodspor, vi skal følge.  

Hvad betyder et navn foruden, det er et navn:
Ligesom Jesus starter bønnen “Fader Vor Helliget være dit navn”  – Nu ligger der meget dybere betydning bag navn. Det er ikke kun et navn med en lyd – et kaldeord til at identificere en person, nej det indeholder for Gud alt om Hans myndighed og karakter. 

Alt som bærer Guds navn eller en del heraf – f.eks. den forkortede form “Jah” – er bærere af Guds myndighed og karakter – eller en del heraf. Gud åbenbarer sig stykkevis og har mange navne, hvoraf de fleste har rod i bogstaverne JHVH eller Jah. 

Det er helt fantastisk, at finde ud af at alle navne, der bruges i Bibelen, har en dybere betydning og de åbenbarer noget om dem, ting, stederne eller om Gud og Hans måde at handle på eller om den kommende Messias etc. 

Jesus navn indeholder også Guds navn. “Den ved hvem JHVH frelser” (jvnf Kai Kjær Hansen, medoversætter af aut. fra 1992.) 

“Han (Jesus) kommer i Herrens navn”. (Luk 13:35)
Dvs. Jesus kommer i JHVH´s myndighed og karakter. 
Ligesom præsidentens højre hånd kommer i præsidentens sted med den myndighed og magt, der er givet ham fra præsidenten. 

Ærbødighed, ære og/eller tilbedelse
Kulturen dengang var, at man i ærbødighed faldt på sit ansigt eller knæ for andre, specielt højere stående ansete personer eller magtpersoner og for Kongen. Man underkastede sig dem mere eller mindre. Det kan også betyde at vise sin hyldest og passion til vedkommende. Samt at tilbede. 

I Danmark skal vi ikke ret langt tilbage før, det var almindeligt at tiltale en person man ikke kendte, en af højere autoritet, en ældre eller en kongelige f.eks. med “De”. Ved sidstnævnte kunne man også kysse vedkommendes hånd. “De” er den majæstetiske tiltale form. Denne majestætiske tiltaleform bliver også anvendt overfor Gud visse steder. Nogle mener det betyder, at Gud er flertal. I så fald skal Gud altid være i flertal på alle måder, da Guds sandhed er konsistent/modsigelsesfri, da Gud er ikke selvmodsigende.